65151770 // ungdomsskolen@kerteminde.dk

Knallertkørekort - Februar/marts

Kørekort & Motorsport

Teori bliver: torsdag d. 27.02., torsdag d. 06.03., torsdag d. 13.03. samt torsdag d. 20.03. Alle dage fra 16.00-18.15. Førstehjælp bliver lørdag d. 22. februar fra 09.00-17.00. Du SKAL kunne deltage alle datoer.. Du SKAL kunne deltage alle datoer.. 👍 Kørsel planlægges med kørelærer Al teori samt førstehjælp foregår hos kørelærer Tom Hansen, Svinget 14 i

Medarbejder
Tom Hansen
Tid og sted
Gitte og Tom's Køreskole - Svinget 14, 5300 Kerteminde

Teori bliver: torsdag d. 24.10., torsdag d. 31.10., torsdag d. 07.11. samt torsdag d. 14.11. Alle dage fra 16.00-18.15.
Førstehjælp bliver lørdag d. 26. oktober fra 09.00-17.00.
Aldersgrænse
Over 14 år og 4 måneder.
Pris
Prisen for kørekortet er 790 kr.
Antal ledige pladser
Der er 13 pladser tilbage.

Beskrivelse

Information til dig der gerne vil tage knallertkørekort i Kerteminde Kommune.

 

Knallertkørekort tilbydes gennem Kerteminde Ungdomsskole og koster kr. 790,- Prisen inkluderer et obligatorisk førstehjælpskursus, som alle der skal have knallertkørekort, skal have taget inden kørekortsundervisningen begynder.

Vi har flere hold der starter hen over året. Vælg et hold der passer dig under menupunktet "Hold og tilmelding"

Du vil blive kontaktet af ungdomsskolen i forbindelse med opstart.

Førstehjælp samt teori foregår hos kørelærer Tom Hansen, Svinget 14 i Kerteminde.

Kørslen foregår fra Kohaven i Kerteminde - Overfor CC Design (Kohaven 15)

Har du brug for at kontakte ham kan dette ske på mobil 40377744.

Du må køre knallert, når:

  • Du er fyldt 15 år
  • Har gennemført et førstehjælpskursus på 8 timer
  • Fulgt undervisning i knallertkøreskolen 30 lektioner
  • Bestået en teoriprøve og en praktisk prøve

Du kan tidligst tilmelde dig knallertkørekort, når du er 14½ år.

 

 

Pasbillede:

Til første teorigang skal der medbringes pasbillede i fysisk form, der skal bruges til dit kørekort. Du kan bl.a. købe det hos Kerteminde Kommune i Borgerservice. Klik her for at se kravene til et pasfoto.

MIDLERTIDIGT KØREKORT: DU SKAL KONTAKTE BORGERSERVICE VEDR. UDSTEDELSE AF DETTE...!

Vinter:

Vi starter hold op hele året undtagen i vintermånederne..
Så perioden fra november til marts vil der oftest være lukket for kørsel og hold.

 

 

 

FAQ

 

Jeg har et førstehjælpsbevis taget i f.eks. skolen, gælder det til knallertkørekort?

De fleste gange gælder dette bevis ikke, og i enkelte tilfælde gælder de 4 timer af det.

Beviset skal indeholde:

Førstehjælp ved hjertestop (4 timer)

Deltageren kan både selvstændigt og i samarbejde med andre, håndtere en voksen bevidstløs person, med og uden normal vejrtrækning, jf. ERC guidelines for basal genoplivning. Deltageren kan give relevant førstehjælp til en voksen person, der har fremmedlegemer i luftvejene, jf. ERC guidelines for basal genoplivning. Deltageren kan anvende en hjertestarter, hvor det er relevant for førstehjælpen.

Færdselsrelateret førstehjælp for unge knallertførere (4 timer)

Deltageren kan handle ud fra førstehjælpens hovedpunkter ved færdselsrelaterede ulykker, hvor knallert er involveret. Deltageren kan handle ved færdselsrelaterede knallertulykker, der umiddelbart er livstruende, eller som kan udvikle sig til livstruende situationer. Deltageren kan yde førstehjælp til personer ved de hyppigst forekommende skader opstået i forbindelse med trafikulykker. Deltageren kan selvstændigt forebygge ulykker og kender de typiske årsager til ulykker med knallert. Deltageren har reflekteret over egen holdning og muligheder for at handle forebyggende, ved de typiske årsager til ulykker med knallert.

Jeg kan kun deltage 5 timer, er det okay?

Nej, du skal gennemføre alle 8 timer.

Jeg har de 4 lektioner, og skal derfor kun have de sidste 4 lektioner, får jeg dette til 1⁄2 pris?

Nej det er desværre ikke muligt, da der på dette hold også er lovgivning for antal, og derved optager en hel plads på holdet.

Jeg har taget færdselsrelateret førstehjælp til bil, kan jeg bruge det til knallert?

Nej det er ikke gyldigt til knallert, men du kan derimod bruge færdselsrelateret førstehjælp til unge knallertfører når du skal tage bil kørekort. Se mere her. Reglerne om meritoverførsel for førstehjælp står i kapitel 2, § 36 i Kørekortbekendtgørelsen.

Kan jeg tilmelde mig førstehjælp og knallertholdene på Ungdomsskolens kontor?

Nej. Tilmelding skal foregå på http://www.kertemindeungdomsskole.dk under fanebladet tilmelding.

Må en knallertelev gå til praktisk prøve, før han/hun fylder 15 år?

Ja. Man må gerne gå til praktisk prøve, før man fylder 15 år. Betingelsen for at gå op til den praktiske prøve er, at man har bestået teoriprøven og at man har gennemført kurset i færdselsrelateret førstehjælp målrettet unge knallertkørere. Den praktiske prøve skal være bestået senest 6 måneder efter den dag, man begyndte på knallertundervisningen. Selv om man består køreprøven inden man fylder 15 år, må man selvfølgelig ikke køre i trafikken, før man fylder 15 år. Læs mere om praktisk prøve på side 56 i "Retningslinjerne for knallertuddannelse og afholdelse af køreprøver".

Hvordan tælles fejl i teoriprøven?

Svarer eleven korrekt på alle svarmuligheder inden for samme billede, er hele spørgsmålet korrekt besvaret. Svarer eleven forkert på én eller flere svarmuligheder inden for samme billede, tæller det som én fejl. Hvis eleven besvarer 1-4 svarmuligheder inden for samme billede forkert, regnes det altså kun som 1 fejl. For at bestå teoriprøven skal mindst 20 ud af de 25 spørgsmål være besvaret helt rigtigt.

Må en elev, som fylder 15 år efter den 19. januar 2013, og har erhvervet kørekort til traktor efter de nye regler, køre lille knallert, når han fylder 18 år?

Nej, det må han ikke. Kørekort til traktor er ikke en egentlig kategori. Han må kun køre knallert, hvis han har kørekort til knallert, motorcykel, bil eller bus.

Jeg kan ikke komme den ene dato i undervisnings forløbet, kan jeg tage den lektion på et andet hold?

Nej det er ikke muligt, vores hold er fyldte, og der er lovgivning for hvor mange der må være på hvert hold.

Kan min underviser beslutte at jeg ikke er klar til at gå til teori- eller køreprøve?

Ja det kan din underviser. Hvis underviseren ikke mener du kan gennemføre prøverne kan underviseren bestemme at du skal have mere undervisning. Det betyder at du skal købe dig til et nyt hold, da der ikke tilbydes individuel undervisning.

Jeg er dumpet, skal jeg betale for en ny prøve?

Ja det skal du.

Jeg har bestået både teori og køreprøve, hvordan/hvornår får jeg mit kørekort?

Er du 15 år eller ældre, får du den dag du består køreprøven et midlertidigt bevis. Dette bevis gælder i 2 md. Du vil automatisk få tilsendt dit rigtige kørekort ca. 2-3 uger efter. Er du endnu ikke blevet 15 år, får du ikke noget bevis. Du kan ved henvendelse til borgerservice få udstedet et midlertidigt bevis den dag du bliver 15 år eller derefter.
Skulle det sket at du ikke modtager dit originale knallertbevis, skal du henvende dig til Borgerservice, da det er dem der står for bestilling af dette.

Jeg har et fritidsjob el. udøver sport på højt plan og kan ikke deltage de dage i har udbudt kursus, hvad gør jeg så?

Vi kan ikke tilbyde undervisning individuelt, og derfor ikke mulighed for at tilbyde anden undervisning end det der er opslået på vores hjemmeside. Så har du ønske om et knallertbevis må du tilpasse øvrige aktiviteter herefter.

Hvad reglerne er for personer over 18 år, der ønsker at tage kørekort til lille knallert (og som ikke har kørekort til andet)?

Det eneste krav er, at de består en teoriprøve hos politiet. Teoriprøven skal bookes på Borgerservice. Der er ikke krav om undervisning eller førstehjælpskursus eller noget andet. Hvis personer, der er fyldt 18 år, vil studere selv og forberede sig til teoriprøven, kan de bruge materialet på www.sikkertrafik.dk/knallert og/eller bruge elevhæftet.

Skal man have en lægeerklæring for at få kørekort til knallert?

Nej det skal du ikke.

Fotografering og video

I forbindelse med Ungdomsskolens undervisning, koncerter, rejser og lign. bliver der taget billeder og video. Ungdomsskolen forholder sig ret til at bruge billeder/film på hjemmeside, facebook mm.

Hvis du ikke ønsker at billeder og film af dig selv eller dit barn offentliggøres, skal du sende en mail til ungdomsskolen@kerteminde.dk.

Medarbejder

Tom Hansen

Tidspunkt

Dato Tid Sted
torsdag 27. feb. 16:00 - 18:15 Gitte & Toms Køreskole
torsdag 6. mar. 16:00 - 18:15 Gitte & Toms Køreskole
torsdag 13. mar. 16:00 - 18:15 Gitte & Toms Køreskole
torsdag 20. mar. 16:00 - 18:15 Gitte & Toms Køreskole

Andre hold i samme kategori